Høng - Skælskør

 

Resultat: 2 -3

 

Skælskørs serie 2 vandt i silende regn, opgøret i Høng med 3-2. Kjeld Rinfeldt havde ellers svært ved at stille hold, da der var indløbet afbud fra Kuno Nagel og Christian Olsen der begge skulle arbejde og Michael Lundgaard der stadig er plaget af skade.

Kjeld havde samlet følgende spillere: Mads Prip, Morten Dedenroth, Niklas Pamperin, Jacob Lindemose, Morten Nagel, Martin Mortensen, Simon Larsen, Anders Jørgensen, Rasmus Jørgensen, Rene Johansen, Martin Pedersen, Christian Erbo Jørgensen, Martin Larsen og Bjørn Elmsted.

Skælskør spillede nok det dårligste vi har set i år, men kan man spille dårligt og alligevel vinde, så er det vel ikke så ringe endda, som man siger.

Hvis man skal se på Høngs placering i rækken, burde det være en overkommelig opgave at vinde, men man skal endelig ikke tage fejl af Høng, de burde nok have scoret et par gange i 1. halvleg med det overvægt i spil og chancer de havde, men fodbold er jo et forunderlig spil hvor alt kan ske, og igen må det siges at holde stik, idet Skælskør kun få gange i 1. halvleg kom til egentlige chancer. De få tilskuere der havde forvildet sig ud i den silende regn, havde klart indstillet sig på, at halvlegen sluttede 0-0.

Heldigvis ville Skælskørs Martin Pedersen det anderledes, han presser Høngs bagerste mand, der netop havde fået trillet bolden fra målmanden, og grundet dette pres får han taklet bolden fra Høngs spiller, spiller bolden på tværs, til en helt fri Rene Johansen, der har let ved at score til 1-0, der blev herefter fløjtet til halvleg, et rigtig godt tidspunkt at få scoret på.

Høng fortsatte de samme takter fra 1. halvleg, fra 2. halvlegs start, og kom også til flere store chancer, som heldigvis blev clearet af forsvaret.

Skælskør foretager et par udskiftninger godt 20 minutter ind i 2. halvleg, for at få lagt mere tryk på Høng. Ind kom Bjørn Elmsted og Martin Larsen og ud gik Rene Johansen og Simon Larsen, det skulle senere vise sig, at indskiftningen af bl.a. Martin Larsen skulle blive ”guld” værd, for efter godt 32. minutters spil for Martin Larsen fat i bolden, og lægger en perfekt aflevering i dybden til Martin Pedersen som slipper helt fri alene med Høngs målmand. Martin Pedersen svigter ikke, og udplacerer målmanden, og bringer Skælskør i front med 2-0.

Høng gik nu endnu længere frem på banen, og får gennem dette pres, presset Skælskør helt i bund, og det var nu kun et spørgsmål om tid inden de fik reduceret til 1-2, det lykkedes i det 37. minut.

Høng var i denne periode tæt på at udligne, men Skælskørs forsvar holdt stand.

I det 42. minut sparker Anders Jørgensen en lang bold op af banen, men den opfanges af en Høng spiller i eget felt, Martin Larsen har hele vejen forfulgt bolden, og det lykkedes ham efter godt pres, at få fat i bolden, og scorer med et fladt skud, til stillingen 3-1 til Skælskør. Nu skulle man umiddelbart tro at Høng var knækket, men ”nej”, de får efter et hjørnespark i det 44. minut reduceret yderligere til 2-3, og var nerverne ikke på højkant, som kom de det nu, for Høng pressede helt vanvittigt for at få udlignet, men til Skælskørs held, blev kampen kort efter blæst af. Skælskør kunne tage hjem med 3 point mere på kontoen, fortjent eller ufortjent skal jeg lade være usagt, men hælder alligevel nok til det sidste, og uafgjort havde nok været mere passende.

Som tidligere nævnt må man sige at indskiftningen af Martin Larsen var ”guld” værd, og han blev matchvinder for Skælskør med sit mål til 3-1 og sin assist til Martin Pedersens mål til 2-0.

Skælskør spiller sin sidste kamp i foråret på lørdag den 23. juni kl. 15.30 på hjemmebane, her kommer Korsør på besøg, og det kunne være dejligt at slutte foråret med yderligere en sejr.

Men man skal huske, ”Træerne gror ikke ind i himlen” og man må ikke tro, at man nemt kan hente 3 point mod Korsør, selvom de indtager sidstepladsen i rækken. Det er jo sådan, at et hold som ligger sidst, gerne vil slå et hold der rangerer højere i rækken, og at det netop er Korsør gør det bestemt ikke nemmere for Skælskør, det kan derfor blive en yderst vanskelig kamp for Skælskør, hvis man tager for let på opgaven.

Vi håber ikke det hele går i ”røg” på lørdag, selvom det er Sct. Hans aften, men skulle det alligevel ske, må vi håbe at det er Korsør der ser ”røgen” og Skælskør henter alle 3 point, og dermed slutter foråret, i den bedste halvdel af rækken.

Kære tilskuere, mød op på lørdag og støt holdet som I plejer. Vel mødt.

Oprettet 16.6.2007 af Svenne