1. Turneringskamp

B73 - Skælskør

Søndag den 19. August 07 kl. 11.00

 

Søndag spillede Skælskørs andethold deres første kamp i den nye serie 5B pulje. Holdet sluttede jo desværre lige under stregen i foråret, så nu skal der i efteråret spilles om at undgå nedrykning til serie 6. Målsætningen for efteråret er at ende i toppen og klart bevise at holdet ikke hører hjemme i serie 6. Holdet startede da også godt og vandt en klar 9-1 sejr over et B73 hold, som nok kommer til at høre hjemme i den nederste del af tabellen.

Skælskør lagde godt ud og lagde et højt pres på modstanderne. Dette resulterede i flere chancer og allerede i det 5 minut kunne Fatih Kozan score på oplæg fra Christian Jørgensen. Holdet fortsatte dog det gode spil og 10 minutter efter kunne Kenneth Risum score efter forarbejde fra Fatih. Derefter kom målene i en lind strøm indtil det 28 minut hvor Kenneth Risum vinder bolden et stykke udenfor straffesparksfeltet og sparker et hårdt skud ligemod målet. Til sidst brækker bolden til højre og ender i målhjørnet uden chance for målmanden. Et fremragende mål til 5-0!

Desværre faldt koncentrationen lidt derefter, og B73 fik mere spil på Skælskørs banehalvdel. I det 35 minut kommer Skælskørs Morten Gammelgaard og Simon Schollert på banen, men allerede 4 minutter efter får Schollert det gule kort efter en tackling. På det efterfølgende frispark sover Skælskør og B73 får reduceret til 5-1. Dette resultat holder til pausen.

I 2. halvleg finder Skælskør det gode spil frem igen, og vi får scoret til 6-1 ved Jeppe Storm og 7-1 ved Christian Jørgensen. I det 70. minut bliver højre back Jesper Larsen sendt frem i angrebet i stedet for angriber Eric Klintbøl. Denne udskiftning viste sig at være god, da Jesper scorer 2 gange indenfor 2 minutter! Første gang på en god aflevering fra Jeppe Storm, hvor han bare skal sætte indersiden på og anden gang vinder Jesper selv bolden og har derefter frit løb mod mål, hvor han sparker den sikkert ind.

Derefter presser Skælskør på for at score til 10-1, men pludselig hiver B73 flere pragtredninger frem, og slutresultatet bliver derfor 9-1. Dette er dog et godt resultat, som lover godt for resten af efteråret, hvor vi gerne skulle være i stand til at dominere rækken.

 

Træner Mark Vinfeldt Nielsen

Holdet var:

Marc Pamparin 1 assist
Jesper Larsen 2 mål
Mathias Stuhr  
Morten Jørgensen  
Brian Lam  
Kenneth Risum 2 mål
Ulrich Henriksen 1 mål
Rasmus Jørgensen (C)  
Jeppe Storm 2 mål - 2 assists
Christian Jørgensen 1 mål - 1 assist
Fatih Kozan 1 mål - 1 assist
Eric Klintbøl  
Simon Schollert 1 assist
Morten Gammelgaard 1 assist