Skælskør - Korsør

 

Resultat: 3 -0

 

Skælskørs serie 2 vandt i højt flot solskinsvejr på Skælskør stadion forårets sidste kamp mod Korsør med 3-0 og kan efter et flot forår gå på tiltrængt sommerferie. Træner Kjeld Rinfeldt havde samlet noget nær stærkeste opstilling, dog manglede Morten Nagel, der var blevet skadet til træning.

Kjeld havde udtaget følgende 14 spillere: Mads Prip, Morten Dedenroth, Niklas Pamperin, Jacob Lindemose, Michael Lundgaard, Martin Mortensen, Simon Larsen, Anders Jørgensen, Rene Johansen, Martin Pedersen, Christian Erbo Jørgensen, Martin Larsen, Christian Olsen og Kuno Nagel.

1. halvleg bød ikke ligefrem på noget sprudlende fodboldspil, og man må sige at Korsør ikke havde meget at byde på, men det havde Skælskør for så vidt heller ikke, om det var varmen der var årsagen eller spillerne allerede havde taget forskud på sommerferie, skal være usagt.

Skælskør startede ellers med en meget offensiv opstilling, idet man havde 3 mand i front, men efter godt 20. minutters spil ændrede Kjeld Rinfeldt på denne opstilling, vel sagtens fordi det ikke fungerede ret godt. Han satte løbestærke Morten Dedenroth ind på midtbanen og tog Martin Larsen ud, det gav noget mere stabilitet på midten af banen, men det blev alligevel til meget få chancer.

På en af de få chancer, Skælskør i hvert fald havde, får tilbagevendte Michael Lundgaard dog udbytte af i det 35. minut, hvor han afdribler et par mand, og scorer til Skælskørføring 1-0, hvilket også var stillingen ved halvleg.

2. halvleg blev spillemæssigt noget bedre. Korsør kæmpede som besatte for at få udlignet, men formåede end ikke at tilspille sig en eneste målchance, og det er tydeligt at se, at Korsør ligger sidst i tabellen uden sejre.

Skælskør spillede egentlig meget fornuftigt, man spillede bolden fint rundt, og i det 57. minut for Skælskør tilkendt et frispark, som for øvrigt giver Korsørspilleren en advarsel og han må til afkøling i 10 minutter, lige uden for Korsørs felt. Skælskørs anfører Martin Mortensen bliver sat til at sparke, og med et fladt skud uden om muren, scorer han til 2-0.

Med denne scoring blev den sidste gnist taget ud af Korsør, og bare 5 minutter efter slukker Martin Pedersen lyset helt for Korsør, med sin 10. scoring i denne sæson, bringer han Skælskør på 3-0, hvilket også blev kampens resultat. Der skal vist mirakler til, for at Korsør i denne sæson, skal klare sig fri af nedrykning, men alt kan jo ske i fodbold.

Skælskør Boldklubs speaker Villy Jensen havde annonceret, at der umiddelbart efter kampen var gratis øl og vand til publikum, som tak for den store støtte de havde ydet i foråret, og man håber selvfølgelig på ligeså stor opbakning når efterårets kampe går i gang den 18. august. For Skælskør vedkommende bliver det med hjemmekamp mod Ringsted.

Der var også efter kampen kåring af kampens spiller, som denne gang tilfaldt Christian Osen, han blev begavet med en flaske vin sponseret af Skælskør Vinhandel v/Kurt Mortensen, dette tiltag fortsætter også i efteråret kampe og med samme sponsor. Dagens kampbold var for øvrigt også sponseret af Skælskør Vinhandel. Boldklubben takker alle sine sponsorer for fin opbakning i foråret.

Skælskør må efter forårets kampe med vemod, desværre sige farvel til talentet Anders Jørgensen, der drager med familien til Slagelse, det er ikke med glæde man må sige farvel til Anders, der har gjort det fremragende i forårets kampe.

Men han har et stort potentiale, som Slagelse kan få stor glæde af, og han kan med den indstilling han har vist, nå langt. Vi ønsker ham held og lykke i Slagelse, men skal vide, at han altid er velkommen igen.

Skælskør kan dog allerede nu, glæde sig over at tidligere Skælskørspiller Rasmus Eversen har meldt sin tilbagekomst fra Slagelse, og han kan sikkert blive en god erstatning for Anders, selvom han er svær at erstatte, så er vi i klubben sikre på, og det er træneren også, at Rasmus bliver en forstærkning til holdet, så et stort velkommen skal lyde til Rasmus Eversen.

Det sidste der skal med i dette referat er, at klubben og træneren Kjeld Rinfeldt var blevet enige om, at man efter sidste kamp i foråret ville kåre forårets profil/spiller, dette kan man læse mere om i det særskilte referat.

 

Oprettet 24.6.2007 af Svenne