Første træningskamp i efteråret

Skælskør serie 2 – FS Hashøj serie 3

Resultat: 3 - 1

 

 

Skælskørs serie 2 mandskab spillede torsdag den 26. juli kl. 19.00 sin første træningskamp som indledning til efterårssæsonen. Modstanderen var FS Hashøj og kampen blev spillet i Sørbymagle.

Skælskør har fået tilgang af flere spillere her i opstarten af efteråret, så det bliver spændende at se, om de også er her til tuneringsstart den 18. august. Det er normalt altid sådan at spillere udefra, gerne vil prøve kræfter med en højere rangerende klub, men sommetider ender det også med, at hvis ikke de kommer på klubbens 1. hold og skal spille på 2. holdet vender de ofte tilbage til klubben de kom fra, da ofte her, så kan komme på denne klubs 1. hold som måske rangerer højere end 2. holdet i den klub de prøvede kræfter med. Det bliver spændende at se hvor mange der bliver hængende.

Kjeld havde følgende spillere til rådighed: Carsten Adelgaard, Niklas Pamperin, Kuno Nagel, Rasmus Eversen(tilbagevendt fra Slagelse), Martin Mortensen, Simon Larsen, Cristian Erbo Jørgensen, Morten Dedenroth,

Morten Nagel, Christian Jørgensen(tilbage efter skade), Christian Olsen, Mathias Stuhr(tilbagevendt fra Boeslunde), Rene Johansen og Ronnie Andersen(tidligere Boeslunde).

Kjeld måtte desværre se bort fra et par af stamspillerne fra foråret som var på ferie, det var bl.a. forårets topscorer Martin Pedersen, Michael Lundgaard og Martin Larsen når de vender tilbage bliver der kamp om pladserne, hvilket altid har været sundt udfra devisen om, at konkurrence skærper indsats og træning. Det er selvfølgelig pt. et positivt problem for træneren, men lad os nu se om det varer ved, hvad man selvfølgelig håber på at det gør.

Træningskampen mod FS Hashøj var en intens affære og blev spillet i et godt tempo, til trods for at det var den første træningskamp. Skælskør viste i hvert fald at deres træningstilstand var ganske fin, formen var for så vidt i orden, trods pausen på godt en måned.

Skælskør viste i de første 25 minutter rigtig godt kombinationsspil og tilspillede sig flere oplagte målchancer, og FS Hashøj var da også noget på hælene, men kom dog mere med i de sidste 20 minutter og havde da også flere ”spinkle” forsøg dog uden at være rigtig farlige.

Kjeld Rinfeldt skifter i det 35. minut Morten Nagel og Ronnie Andersen ind det gav lidt mere spil igen. Det skal til Ronnie Andersens ros siges, at han gjorde det rigtig godt på venstre kant med gode dybdeløb, og ikke mindst hans lange indkast  satte skub i tingene, og man må sige han fik en rigtig flot debut som lover godt.

Skælskør kommer foran 1-0 i det 40. minut en rigtig god aflevering fra Simon Larsen bliver efter fortjeneste omsat til scoring af Rene Johansen, som virkelig ”tørrede” flere Hashøj-spillere, som faktisk var noget ”rundtossede” og han kunne trille bolden i det tomme mål. Halvlegen endte med denne ene scoring.

2. halvleg var ikke ret gammel før Rasmus Eversen tog fat og scorede til 2-0.

Rasmus fik også en flot debut efter sin tilbagevenden fra Slagelse, han var virkelig farlig og selvtilliden lyste ud ham, godt kæmpende og en evig uro med hans hurtige antridt for Hashøjs forsvar, det resulterede da også i yderligere et mål fra Rasmus side i det 32. minut.

Forinden havde Hashøj dog fået reduceret til 1-2 på en fejl i Skælskørs forsvar.

Mikkel Stuhr var også kommet på banen sammen med Christian Jørgensen, og de gjorde begge også godt. Mikkel Stuhr havde et godt skud som desværre ramte overliggeren, den havde fortjent en bedre skæbne.

Kampen sluttede 3-1 til Skælskør, men en god træningskamp for begge hold, og Kjeld fik set sine spilleres form an, som så ud til at være fin, der var en god fight og godt kompinationsspil.

Men ikke mindst fik han set de nye spillere og alle fik de en flot debut som tegner godt fremover.

Ronnie Andersen på venstre kant og Rasmus Eversen som dobbelt målscorer, begge fulde af selvtillid, var noget der blev lagt mærke til og talt om.

Skælskør spiller sin næste træningskamp lørdag den 28. juli i Vetterslev kampen spilles kl. 13.00.

 

 Oprettet 27.7.07 af Svenne