1. hjemmekamp i sæsonen 2007

                                    

Skælskørs serie 2 hold spillede i lørdags sin første hjemmekamp i sæsonen 2007. Følgende 14 spillere var udtaget: Mads Prip, Morten Dedenroth, Jacob Lindemose, Niklas Pamperin, Anders Jørgensen, Kristian Erbo Jørgensen, Martin Mortensen, Kuno Nagel, Simon Larsen, Martin Pedersen, Michael Lundgaard, Morten Nagel, Martin Larsen og Ulrik Henriksen.

I højt flot solskinsvejr lørdag eftermiddag og godt med tilskuere på lægterne samt en del nye tiltag på stadion foretaget at klubbens sponsorudvalg, såsom flagstænger med Dannebrog og Harboe –flag, kinesisk lotteri med flotte præmie bl.a. Vingaver fra Skælskør Vinhandel samt gavekort fra Fiskehuset ved broen v/Thomas Stuhr, ny elektronisk måltavle sponseret af Matas, Skælskør og udsmykning af speakervogn med navne og logoer på klubbens supersponsorer samt kampboldsponsorer i sæsonen, så rammerne var i orden til en god fodbolkamp.

Skælskørs spillere kunne derfor med sindsro gå på banen for at forsøge, at gentage succesen fra den første turneringskamp i Ringsted hvor man sejrede 4-1. Modstanderne var denne gang holdet fra Fuglebjerg/Sandved-Tornemark, en helt anderledes og svær modstander, et hold der formentlig vil være med i toppen af serie 2.

Skælskør lagde godt ud, og pressede modstanderne godt, det resulterede da også i en stor chance til Martin Pedersen i 20. minut, men presset af et par modspillere sparkede han desværre over mål. Fuglebjerg/Sandved-T. fik ikke tilspillet sig de store chancer, takket være et fortrinligt godt og velspillende Skælskørforsvar med Jacob Lindemose som dirigent. Skælskør fik yderligere tilspillet sig en stor chance i det 4l. minut på en god aflevering af Simon Larsen spillede han Michael Madsen fri, men også han brændte. De 11 startende spillere fra Skælskør spillede en rigtig god halvleg som sluttede 0-0 og med et klart overtag af Skælskør.

2. halvleg blev knapt så velspillet som første, men allerede kort ind i 2. halvleg opstår en utrolig stor chance til Martin Mortensen og alle tilskuerne havde næsten armene i vejret, men utrolig ærgerligt tager bolden overliggeren og springer i spil igen. Skælskør foretog et par udskiftninger i 2. halvleg, dette skabte lidt mere uro i Skælskørs spil, og man blev også presset længere tilbage på banen, om det var udskiftninger eller det bare var Fuglebjerg/Sandved-T. der fik lidt mere greb om spillet skal være usagt. Fuglebjerg/Sandved –T. fik tilspillet sig enkelte chancer i 2. halvleg, men de blev aldrig rigtig farlige.

Kampens fortrinlige dommer Lars Rask Pedersen fløjtede kampen af, og på den nye elektroniske måltavle stod resultatet 0-0. Man plejer at sige, at 0-0 kampe er kedelige, men det var absolut ikke tilfældet, en god og velspillet kamp sluttede og holdene delte point. Skælskør har nu opnået 4 ud af 6 mulige point, en rigtig god start på sæsonen. Holdet skal på lørdag på udebane kl. 14.00  møde Slagelse. IK som i sidste sæson sluttede i den øverste halvdel af rækken, igen en svær modstander, men kan holdet fortsætte de gode takter bør man kunne vende hjem med alle tre point, også set i lyset af, at Slagelse IK endnu ikke har hentet nogle point, samt at holdet har mistet sin målmand ”Topper”som har valgt at spille andet sted, og erstatningen er i karantæne efter et direkte rødt kort, så en spændende udekamp venter Træner Kjeld Rinfeldt og spillerne.

oprettet 22.4.07 af Svenne