Atter point til Skælskørs Serie 2 hold

 

Skælskørs serie 2 hold spillede i lørdags sin 3. turneringskamp i sæsonen 2007. Følgende 14 spillere var udtaget: Mads Prip, Morten Dedenroth, Jacob Lindemose, Niklas Pamperin, Anders Jørgensen, Kristian Erbo Jørgensen, Martin Mortensen, Kuno Nagel, Simon Larsen, Martin Pedersen, Michael Lundgaard, Morten Nagel, Martin Larsen og Christian Olsen.

Skælskør skulle denne gang til Slagelse IK som lige nu indtager en trist plads i bunden med 0 point, og det gør de stadig efter at have mødt Skælskør.

Skælskør hentede atter point i sin 3. turneringskamp idet holdet vandt kampen med 3-1 og tog dermed de 3 point med hjem. Skælskør indtager nu 3. pladsen i serie 2, og der var ikke mange der havde troet dette muligt. Som træner Kjeld Rinfeldt udtaler: Det er en fantastisk start at få på en turnering når det man overtog, var ”lidt” kaotisk, men der hersker nu en rigtig god stemning og atmosfære på holdet, og det gælder både til træning og i kampene, spillerne gør en fantastisk indsats. Der er også sket en masse nye tiltag fra klubbens side, idet stemning og rammerne vedr. bl.a. hjemmekampene er blevet meget bedre, og det smitter af på spillerne.

Kampen i Slagelse var igen en god kamp fra Skælskørs side, dog var der perioder hvor man ikke rigtig ”spillede” fodbold, men derimod bare sparkede fodbold, som man siger. De første 15 minutter forløb derfor også uden de helt store chancer til nogen af holdene.

Først i det 20. minut skete der noget, en lang præcis aflevering fra Simon Larsen op til Michael Lundgaard som behandler afleveringen efter fortjeneste og scorer til 1-0. Skælskør overtog herefter mere af spillet, og der faldt lidt mere ro over spillet, og man begyndte nu at spille lidt bedre sammen. Halvlegen sluttede 1-0, men desværre måtte Martin Morten i de 40. minut lade sig udskifte efter et kraftigt ”trælår” ind kom i stedet Morten Nagel, og ikke nok med det, så måtte Martin Pedersen også lade sig udskifte 1 minut før halvlegsfløjt, efter et kraftigt spark på lægmusklen, og i hans sted kom Martin Larsen.

Slagelse IK lagde fra 2. halvlegs start et massivt pres på Skælskør, idet de havde rykket en mand mere frem i angrebet, men Skælskørs defensiv, som er meget stærk i øjeblikket, klarede skærene, igen godt dirigeret at veteranen Jacob Lindemose.Skælskør foretager et par udskiftninger i det 20. minut, ind kommer den tilbagevendte Christian Olsen, som helt sikkert kan forstærke Skælskørs hold, han erstatter den ellers godt spilende Anders Jørgensen som sikkert stadig var lidt omtumlet, efter at han i 1. halvleg fik et kraftigt slag i ansigtet. Martin Pedersen bliver skiftet ind igen og ud må Martin Larsen, det skulle senere vise sig at være 2 fornuftige udskiftninger.

Slagelse IK bliver efter godt 25. minutter ramt af en udvisning efter gult kort fra kampens rigtig gode dommer Stefan Nissen, som klart er en af de bedre i serie 2.

Slagelse IK blev nu presset helt i bund, det resulterede bl.a. i, at Skælskør for tilkendt et frispark lige uden for feltet i højre side, Christian Olsen bliver sat til at sparke, bolden kommer hårdt ind i feltet, hvor Simon Larsen på et godt hovedstød får dirigeret bolden i mål til Skælskør-føring på 2-0. Nu trak Skælskør sig lidt længere tilbage på banen, og Slagelse IK overtog lidt mere af spillet, det resulterede i, at Slagelse IK scorer direkte på frispark 5. minutter før tid.

Det er aldrig rart at modstanderne reducerer til 1-2, får så resulterer det tit og ofte i at de også får udlignet, men Slagelse IK bliver igen ramt af en 10 minutters udvisning, da en af spillerne ikke flytter sig ved frispark. Skælskør overtager igen spillet, og kort før tid bliver Slagelse IK spillet fuldstændig tynde, af Skælskørs to godt spillende angribere Michael Lundgaard og Martin Pedersen. Michael Lundgaard opsnapper bolden på midten af banen, afleverer i dybden til Martin Pedersen der derved er helt fri, han vælger at tage et par træk, og kunne godt selv have forsøgt sig, men vælger uselvisk den perfekte løsning, og spiller Michael Lundgaard fuldstændig blank foran mål med aflevering lige efter foldboldens ABC, og han scorer i et tomt mål til 3-1 hvilket også blev kampens resultat og Skælskør blev dermed 3 point rigere.

Del bliver nok anderledes svært på lørdag på hjemmebane hvor modstanderne er Næstved IF. De tabte godt nok hjemme til oprykkerne fra FK Sydsjælland med 2-1, men Næstved er altid et svært hold at spille imod, da man aldrig rigtig ved hvilke spillere de stiller med. Skælskør løb i sidste sæson også ind i nogle drabelige nederlag til Næstved, så der er noget at hævne for Skælskør. Der skal derfor lyde en kraftig opfordring til tilskuerne om, at møde op på lørdag kl. 15.30 for at støtte Skælskørs pt. godt spillende mandskab, så der atter kan sættes 3 point ind på kontoen.

Oprettet 29.4.07 af Svenne