Skælskør og Næstved delte point

Resultat: 0 - 0 

Skælskørs serie 2 spillede i lørdags på hjemmebane i højt flot solskin og med mange tilskuere, modstanderen var Næstved. Næstved er altid et svært hold at spille imod, idet man aldrig rigtig ved hvilke spillere de stiller med. Det viste sig da også at holde stik i denne kamp. Skælskørs spillere var godt sat op, da man gerne ville vise hjemmepublikummet at et af de nederlag man led i sidste sæson til Næstved (bl.a. 7-1) var en fejltagelse, og man i denne sæson gerne ville være med der hvor det er sjovt, nemlig i øverste del af rækken.

Kampen var fra starten meget intens, og Skælskør pressede Næstved godt i denne periode, og Skælskørs Michael Lundgaard blev helt klart snydt for et straffe, men det valgte dommer Hans Ole Mortensen at overse. Skælskør kæmpede godt videre, men pusten gik lidt af ballonen man holdt ikke rigtig fast i bolden, når man havde erobret den, og hermed overtog Næstved mere af spillet. Det skal samtidig siges at Skælskørs to angribere Michael Lundgaard og Martin Pedersen var passet godt op, idet der konstant var to spillere på hver. Det var ikke mange chancer nogle af holdene tilspillede sig og måltavlen viste da også 0-0 ved halvleg.

Skælskør kom ud til 2. halvleg og havde fra starten foretaget to udskiftninger, Christian Olsen og Morten Nagel erstattede Christian Jørgensen og Simon Larsen i håb om, måske at få lidt bedre greb om kampen. Det lykkedes til dels, men Næstved IF stod distancen. Skælskør fik ellers mulighed for at presse Næstved, da Næstved i det 54. minut blev en mand mindre efter et gult kort, for at sparke bolden væk ved frispark. Skælskør pressede igen Næstved tilbage på banen, uden dog at tilspille sig nogen chancer. Træner kjeld Rinfeldt forsøgte sig nu med en udskiftning idet Martin Larsen erstattede Martin Pedersen, men lige meget hjalp det, man kunne ikke få dirket Næstveds stærke defensiv op. Næstved blev i det 88. minut ramt af endnu et gult og dermed igen en mand mindre, for et groft frispark. Skælskør pressede nu Næstved helt i bund, men uden chancer og scoringer. Næstved var alligevel meget tæt på at løbe med alle pointene idet de i dommerens overtid havde et skud på overliggeren. Kampen endte retfærdigvis 0-0 som var det bedste resultat for denne kamp. Skælskør holdt igen nullet og blev 1 point rigere, igen efter en fantastisk god kollektiv indsats hvor især defensiven var stærk, man indtager dog stadig 3. pladsen i rækken. Skælskørs hjemmepublikum har stadig mål til gode på hjemmebane, og man må sige at den nye elektroniske måltavle ikke er blevet slidt, hvad mål angår.

Skælskør skal allerede i kamp igen på torsdag den 10. maj ude mod B.73, Slagelse kampen spilles kl. 19.00. Skælskør skal også i kamp tirsdag den 15. maj på hjemmebane i landspokalturneringen, modstanderen her, er det meget stærke mandskab fra Ørslev GIF ved Vordingborg, som pt. spiller i Sjællandsserien og ligger nr. 6 i denne række. Igen en spændende kamp i vente på Skælskør Stadion, vi må håbe at den elektroniske måltavle denne dag kommer mere i brug hvad angår mål, og selvfølgelig helst til Skælskørs fordel. Vel Mødt.

Jacob Lindemose forklarer resultatet 0-0Skælskør Stadion festklædtMichael og Martin P. pakket ind af NæstvedspillereEn pølse nydes i det fine vejr på stadionTræner Kjeld Rinfeldt ser bekymrende tilTilskuerne nyder kampen og det fine vejrEn kold fadøl fra Harboe nydes i pausenIb og Henrik fra sponsorudvalget holder en lille pauseFormanden klar med nye bolde fra SelectStadionindgangen i feststemning med Harboeflag og Dannebrog 

Oprettet 6. maj af Svenne