Skælskør tabte sin første turneringskamp til B.73!!!

 

Resultat 2-3

 

Skælskørs serie 2 spillede torsdag den 10. maj på udebane, modstanderen var B. 73, Slagelse. Som resultatet viser ovenfor, så tabte Skælskør sin første turneringskamp i sæsonen. Træner Kjeld Rinfeldt havde ellers sat sin lid til følgende spillere: Mads Prip, Martin Larsen, Kristian Erbo Jørgensen, Simon Larsen, Jacob Lindemose, Niklas Pamperin, Anders Jørgensen, Morten Dedenroth, Christian Olsen, Martin Mortensen, Morten Nagel, Martin Pedersen, Michael Lundgaard og Mads Hansen.

Skælskør startede ellers godt, mod det dårligste hold Skælskør endnu havde mødt. B. 73 er et decideret ”knoglehold” for at bruge et populært udtryk, et hårdt spillende mandskab, som i denne kamp også fik lov til at spille hårdt, idet kampens dommer Jacob Holm tillod alt for mange ”svinestreger” om han ikke kunne se dem, skal være usagt, men han havde ellers bedømmer på, og mon ikke han har haft travlt med at skrive i sin lommebog, for det var mildest talt en ikke alt for god præstation,han leverede.

Nu er det selvfølgelig ikke dommerens skyld man taber, men det giver altså mange frustrationer for spillerne at han hiver nogle højst mærkværdige kendelser op af lommen.

Når man ser på kampen over de 90 minutter, var det klart ufortjent at B. 73 hiver alle 3 point. Det var en lidt mærkelig, og til tider en lidt rodet kamp. Desværre for Skælskør må forsvarsdirigenten Jacob Lindemose lade sig udskifte allerede efter et kvarters spil, og det led Skælskørs forsvar meget under hele kampen, ikke fordi Mads Hansen overtog hans plads, for han klarede sig fint. Men det betyder noget for de andre forsvarsspillere, som kender ”Linde” og hans løbemønster, forsvaret blev mere usikkert end vi ellers har set i de tidligere kampe.

Efter ca. ½ times spil burde Skælskør nok være kommet foran, idet Christian Olsen slipper fri tæt under mål, men han vælger at prøve spille bolden på tværs, men bolden bliver derved sparket væk af en B.73’spiller, han burde helt klart have skudt selv, men man er jo altid klog bagefter, sådan er det jo. Et minut før halvlegsfløjt kommer Skælskør desværre bagud 1-0, og desværre,får forsvaret ikke sparket væk i tide, og B. 73 kan gå til halvleg foran 1-0.

Kjeld Rinfeldt foretager i pausen et par udskiftninger, Kristian Jørgensen kommer ind i stedet for Morten Nagel, og Martin Pedersen kommer ind igen, idet han efter ca. 20 minutters spil i første halvleg måtte lade sig udskifte efter et kraftigt slag på knæet, han erstatter Martin Larsen.

Skælskørs forsvar er desværre ikke rigtig klar til 2 halvleg, for efter ti minutter er man bagud med 2-0, igen får man ikke ”clearet ” ordentlig og B. 73 kommer yderligere foran.

Så vidt vides, er det vist første gang holdet er bagud i denne sæson, og det var spændende og se om holdet havde moral til at komme tilbage, men det viste sig hurtigt at det havde det. Kort efter at B.73 er kommet foran 2-0 for Martin Pedersen en lang aflevering fra det bagerste forsvar, han slipper fri, og vælger at afdrible målmanden i stedet for at ”loppe” den over ham, en god beslutning, da han herefter kan score i det tomme mål.

B.73 bliver efter godt 15 minutter en mand mindre, han ryger ud for at brokke sig til dommeren, hvilket man et eller andet sted godt kan forstå, idet det som tidligere nævnt var nogle meget mærkværdige kendelser Jacob Holm hev frem, men B 73 skal nok være glade for at de ikke tidligere var blevet endnu færre på banen, for de spiller hårdt med ufine midler(bl.a. slag mod Martin Mortensen), som burde have været straffet.

Skælskør overtager nu fuldstændig spillet og får fortjent udlignet ved Michael Lundgaard, B 73 bliver stort set presset helt i bund, med flere chancer til Skælskør, for at komme foran. Tilskuerne på stadion havde da også indstillet sig på 2-2, men som sikkert alle fodboldkendere ved, så er fodbold et forunderligt spil, og det resulterer i, at B 73 kommer til en enkelt chance kort før tid, som de udnytter, efter at Skælskørs forsvar, desværre igen,ikke får sparket ordentligt væk, og en tilfældig chance opstår som udnyttes. Kampen slutter med en ufortjent sejr til B. 73 på 3-2.

Til Skælskørs ros skal siges, at holdet rejser sig igen og viser fin moral efter at have været bagud 2-0.

Et ærgerligt nederlag, men man må bare ”op på hesten igen” som man siger, og videre, og det er der ingen tvivl om, at det gør man også.

 

Der er desværre ingen billeder fra kampen, da fotografens kamera efterfølgende er ”krakket” og billederne desværre ødelagt.

 

Holdets næste kamp er i Landspokalturneringen, på tirsdag den 15. maj kl. 18.45 på Skælskør stadion, hvor Sjællandsserie-holdet fra Ørslev GIF ved Vordingborg kommer på besøg, det bliver spændende at se, hvad holdet kan udrette mod denne modstander, som pt. ligger på 6. pladsen i Sjællandsserien.

Opfordringen til tilskuerne må derfor være, ”Mød op og støt holdet”. Vi ses på tirsdag til en forhåbentlig god og velspillet pokalkamp.

 

Oprettet 12. maj af Svenne