Afslutning på

sæsonen 2007

Skælskør Boldklub har nu for alvor afsluttet sæsonen, det gjorde man i lørdags ved den årlige afslutningsfest i klubhuset på Sorøvej. Ved festen deltog omkring 60 personer, det var både spillere, trænere, ledere samt klubbens æresmedlemmer. Æresmedlemmerne Bjarne Myhre Jensen, Ib Sevel Johansen og Villy Jensen var til stede ved festen, desværre kunne John Skakun ikke deltage, men det havde klubben rådet bod på, idet man om eftermiddagen tog på besøg hos John Skakun med vin og blomster til Johns kone Gerda.

Klubben havde sørget for en fremragende buffet som var fremstillet af Kokken Gunner Hansen som indledningsvis fortalte lidt om hvad buffeten bestod af, og det var virkelig en buffet der sagde spar to til alt, virkelig lækkert.

Klubben havde også denne aften et kinesisk lotteri med mange flotte sponsorgaver fra:

DagliBrugsen i Frølunde, SuperBrugsen i Skælskør, Shell på Næstvedvej, Solskinsgrillen på Næstvedvej, PLUS 3 på Sorøvej og Baran Beklædning i Flakkebjerg, klubben takker mange gange for disse flotte sponsorgaver, og håber at vi i den nye sæson måske må henvende os igen.

Klubben havde bedt Svenne om at være ”toastmaster” for at holde styr på den lange talerække.

Formanden Steffen Mikkelsen bød velkommen til årets afslutningsfest og der var en speciel velkomst til klubbens æresmedlemmer (se ovenfor) som var til stede. De fik alle overrakt vin og blomster fra klubben også klubbens altmuligmand Leif og hans kone Gerda blev takket for sæsonen og fik overrakt blomster og en flot varekurv. Svenne fra sponsorudvalget blev også takket for sæsonen og fik overrakt en flot varekurv.

Den næste i talerækken var Svenne, som på sponsorudvalgets vegne skulle uddele de netop indstiftede vandrepokaler til årets topscorer for hhv. 1. og 2. holdet. For 1. holdets vedkommende var det Martin Pedersen der med sine 14 scoringer blev årets topscorer. Han fik overrakt pokal og diplom samt et karton dåseøl sponseret af klubbens hovedsponsor HARBOES BRYGGERI som tegn på titlen, nr. 2 blev Martin Mortensen med 12 mål og på 3. pladsen kom Michael Lundgaard med 9 mål, de blev også betænkt med dåseøl fra HARBOES BRYGGER. Disse tre spillere havde tilsammen scoret 35 mål hvilke var lagt overhalvdelen af de mål der var scoret i sæsonen, totalt var der scoret 54 mål, en meget flot præstation.

For 2. holdets vedkommende blev årets topscorer Eric Klintbøll med 13 mål, og han fik også overrakt pokal og diplom samt dåseøl fra HARBOES BRYGGERI, nr. 2 blev Kenneth Risum, med 7 mål og nr. 3 blev Jeppe Storm med 6 mål også de blev betænkt med dåseøl fra HARBOES BRYGGERI, totalt havde 2. holdet scoret 60 mål i sæsonen, så også en flot præstation af disse tre spillere.

Den næste i talerækken var 1. holdets anfører Martin Mortensen som gjorde status over sæsonen han overrakte gaver til holdets træner Kjeld Rinfeldt, massør Torben Schou samt til brdr. Michael og Karsten Skou. Til brødrene bestod gaven bl.a. af en weekendophold som tak for det arbejde disse to har gjort, og det er svært at beskrive med ord, hvad de to for udrettet i løbet af en sæson, det er en uvurderlig hjælp.

Svenne som i løbet af sæsonen har taget billeder til hjemmesiden og til avisen overrakte 3 fotocollager fra sponsorudvalget, som tak for mange gode fodboldoplevelser i sæsonen, så hhv. holdleder Michael Skou, træner Kjeld Rinfeldt og massør Torben Schou i vinterpausen kunne kigge billeder og tænke tilbage på en kanonsæson.

Mark Vindfeldt skulle som træner for 2. holdet udnævne årets spiller på 2. holdet og her var valget faldet på Kenneth Risum, som desværre ikke var til stede, men Mark ville overrække ham gaven ved en anden lejlighed.

Kjeld Rinfeldt skulle udnævne årets spiller samt årets fighter for 1. holdet, årets spiller blev Niklas Pamperin som fik overrakt pokal og diplom som tegn på værdigheden.

Til årets spiller var der også en overraskelse, idet æresmedlemmet Ib Sevel Johansen som er ansat i virksomheden JPH Concept som er en virksomhed der fremstiller designermøbler både til private og til virksomheder, havde en meget flot og moderne kontorstol med fra virksomheden, en meget flot sponsorgave som klubben er meget taknemlig for. Det var i hvert fald en stor og flot overraskelse til årets spiller og klubben takker mange gange for denne flotte sponsorgave.

Hvis man vil vide mere om JPH Concept kan man finde mere om virksomheden på hjemmesiden www.jphconcept.dk . Man kan også finde mere om virksomheden på boldklubbens hjemmeside under sponsorer, endvidere er man også velkommen til at  kontakte Ib Sevel Johansen på tlf. 40 18 00 39, det er der en del personer og virksomheder her i Skælskør-området der allerede har gjort, og har bestilt og fået leveret alle tiders flotte møbler.

Michael Skou og Karsten Skou takkede for de gaver de havde modtaget og sagde også tak til klubben og til træner Kjeld for en rigtig god sæson.

Den sidste taler i rækken var igen Svenne, han skulle på klubbens vegne fortælle lidt om den sidste pokal og hvem den skulle tildeles.

Pokalen var ”Kaj Frandsens Mindepokal”. Denne pokal er indstiftet i 1985 af Kaj Frandsen enke Mary Frandsen. Den første der modtog denne pokal i 1985 var pigetræner Benny Rasmussen, pokalen har herefter været uddelt hvert eneste år siden.

Pokalen tildeles en person som har Udført et godt stykke frivilligt arbejde for klubben,

herunder er talen i hele sin længde til personen der i år var blevet valgt.

 

Personen udvælges af klubbens bestyrelse og i år er valget faldet på en person, der gennem, efterhånden mange år, har gjort en kæmpe frivillig indsats for klubben. Personen har gennem mange år været træner i klubben, han har siddet med i bestyrelsen, for så vidt jeg husker, som repræsentant for Ungdom 2. Han gør et meget stort arbejde for klubben, han er altid klar med en hjælpende hånd, hvis man har brug for hjælp. Han tilbringer mange timer i klubben, og man møder ham tit i klubhuset hvor han har mange gøremål, det er både på kontoret i kiosken ect. ”Ja”!!!  han træder gerne til hvis der mangler træner også.

Ind i mellem kan han se noget træt ud, men det er ofte fordi han lige er kommet hjem fra arbejde.

Der er ingen tvivl om, at hans kone bliver i hvert fald ikke overrendt af ham, og når han endelig er hjemme så sover han vel, så det er nok ikke meget hun ser til ham, men selvfølgelig ved hun hvor han kan træffes, nemlig i hans andet hjem i klubhuset.

Jeg tror det er lige før, hvis hun vil træffe ham, så må hun køre ud for at se 1. holdet spille på hjemmebane.

Nu er det altså ikke fordi han selv spiller med, men der er mange ting der skal klargøres ved hjemmekampene, og så kan hun da også passende se sønnen spille, da han spiller med på 1. holdet.

Vi, der som tidligere nævnt ofte møder ham, har tit sagt til ham, at nu skulle han passe på sig selv og få uddelegeret noget af al det arbejde han går og gør, men det har han svært ved, for han vil gerne sikre sig, at det nu også bliver gjort.

Og a pro po det med at sikre og hjælpe andre så er det jo også en del af hans daglige arbejde, så det falder ham helt naturligt i Falck.

Der er vist nu ingen tvivl om hvem personen er. Så det er mig en fornøjelse og meget velfortjent at tildele Kaj Frandsens Mindepokal til klubbens nuværende formand Steffen Mikkelsen.

 

 

Oprettet 4.11.2007 af Svenne