U 14 piger

B. 73 – Skælskør

Resultat: 5 - 0

Lørdag den 8/9 var U14 pigerne på besøg hos B73 i Slagelse.
Kampen blev desværre tabt og det var på sin vis ok da B73 spillede rigtig flot fodbold, men resultatet er meget misvisende men sådan går det desværre af og til.
B73 startede som lyn og torden og viste fra kampens start at de ville være en konstant trussel for Skælskørs piger. Allerede i det 3 minut scorede de til 1-0- ærgerligt for Jeanet havde hånden på men ikke nok til at den røg forbi målet.
efter den chokstart var det som om at Skælskør vågnede og alle kæmpede som små djævle, og det lignede mere og mere en fair kamp som godt kunne vendes til en sejr. Forsvaret arbejdede som sædvanlig på højtryk og udover de sædvanlige arbejdsheste leverede Nanna og Sabrina en indsats som de godt kan være stolte af, men alle arbejdede og Jeanet tog også godt fra i målet så ved halvleg var stillingen stadig 1-0.
Anden halvleg startede som første sluttede og der var hele tiden kamp og fight om bolden, men i det 49`minut gik det galt. Jeanet tabte "kagedåsen" og oplevede enhver målmands mareridt da hun leverede sit første rigtige drop i sin tid som målmand. Ikke kun Jeanet var påvirket af situationen for alle glemte lige et øjeblik at spille bold så i samme minut gjorde B73 det til 3-0, og da dommeren så valgte at give B73 et straffe (som ikke var der - heller ikke ifølge flere B73 fans) -blot 2 minutter senere, som blev sat sikkert ind til 4-0. med 20 minutter tilbage og bagud med 4 mål er det ikke nemt men pigerne blev ved med at kæmpe men desværre uden held. B73 satte punktum i kampen ved at score til 5-0 i dommerens over tid.
Efter kampen skulle der som sædvanlig stemmes om dagens spiller og der var efter min mening flere kandidater til den titel og det mente pigerne også så stemmerne var fordelt på hele 7 spillere. Dagens spiller blev til trods for et par "uheldige" minutter Jeanet Sjømann.
Dagens spiller blev sponsoreret af: PARADISO PIZZA OG KOSMORAMA SKÆLSKØR. 

Referent: John

Oprettet 11.9.2007 af Svenne