U 14 piger – Greve

Resultat: 5 – 2

 

Lørdag 6/10 var U14 pigerne på besøg hos Greve. Efter de seneste 2 kampe, som var blevet tabt, var det vigtigt for pigerne at rejse sig i dagens kamp, da en sejr var vigtig - både rent pointmæssigt men i høj grad også moralsk set.
Skælskør fik en kanonstart da Trine sendte bolden i kassen til 0-1 efter kun 4 minutters spil, så nu var det bare om at fortsætte det gode spil, og det gik osse fint, indtil en Grevespiller stod fri lige på kanten af det lille felt, og afsluttede - men lige i favnen på Jeanet og det var jo fint nok for Skælskør. MEN vi havde lige glemt at der render en mand rundt som er blevet udstyret med magtbeføjelser og en fløjte, og han takserede denne afslutning som ?????? en tilbagelægning??????? og dømte frispark lige på kanten af det lille felt og den blev desværre sendt i mål til 1-1.
Derefter var det som om at en hel del af Skælskørspillerne ikke kunne komme op i gear igen, og mange leverede en indsats som var langt under deres vanlige standard, og det betød desværre igen at nogle få spillere måtte løbe meget mere end nødvendigt, og Jeanet måtte hive flotte redninger op af skuffen, så ved halvleg stod det stadig 1-1.
I pausen holdt John en lille dundertale, om vilje og indstilling, og det så ud som om det ”fes” ind, for det var et helt anderledes Skælskørhold som kom ud til anden halvleg, og allerede efter 7 min. spil sendte Emily bolden i kassen til 1-2 - og det satte for alvor noget i gang for kun 2 min. senere gør Kathrine det til 1-3 og som om det ikke var nok, gjorde selv samme Kathrine det til 1-4 blot 1 min. senere.
Derefter fulgte igen en periode med lidt jævnt spil hvor Greve begyndte at presse mere på, og der skulle gå hele 11 minutter før Stephanie kunne sende bolden i mål til 1-5. Derefter var det Greves tur til at styre spillet da Skælskørs midtbane igen faldt lidt for meget i dvale så de bagerste spillere - Isabella - Camilla P - Sabrina og Jeanet, fik igen en travl periode, men afholdt Greve fra at score både ved godt forsvarsspil og nogle gode redninger, og sejren på 1-5 så ud til at være i hus, MEN MEN vi havde igen glemt ham med fløjten ( han havde ellers gjort sig rigeligt bemærket ) og han ville altså have det sidste ord så da en Grevespiller falder over egne ben fik han åbenbart medlidenhed med hende og tænkte -YES straffe har jeg endnu ikke dømt så det skal være nu for uret står på 70 minutter, og som tænkt så gjort, og den blev sendt ind til slutresultat 2-5. Vi fik vores 3 point og dommeren smilede bredt og tænkte måske for sig selv - hold kæft hvor er det sjovt at være ham med fløjten -  så fred være med ham, bare vi ikke møder ham igen.
Pigerne kan nu glæde sig over en tiltrængt sejr og samtidig kan CECILIE og JEANET glæde sig over at være faste i truppen til talenttræning, så de får sig nogle køreture til Borup og Nærum i løbet af efteråret og vinteren, - så et stort tillykke til de 2 og held og lykke.
Dagens spiller mod Greve blev Stephanie, og på billederne kan man se hende og hele holdet råbe et længe ventet sejrsråb.

 

Referant: John

 

Oprettet 7.10.2007 af Svenne