Flot sæsondebut for U14 pigerne.


Lørdag den 18/8 spillede U14 pigerne deres første kamp i pige 1 mod Strøby Aik65 og det må siges at være en flot debut for pigerne.
Skælskør pigerne dominerede kampen fra start til slut uden nogen slinger i valsen. Alle piger var tændte fra dommerens første fløjt (dagens dommer hed Mogens Funder og dømte en god kamp) og allerede efter 2 minutter havde Kathrine et hovedstød på overliggeren og riposten kom desværre til hendes højreben så den endte lige i favnen på målmanden.
Skælskørpigerne var konstant farlige og efter 10 min. gjorde Mette det til 1-0 med et flot langskud fra kanten af feltet.
Pigerne blev ved med at presse Strøby som ikke kunne stille noget op mod et velspillende Skælskør hold og hvis de blot nærmede sig Skælskørs banehalvdel blev de hurtigt sendt retur af specielt Isabella og Camilla P. som igen viste hvem der bestemmer i den ende af banen og den eneste rigtige chance Strøby fik tog Jeanet sig pænt af.
Skælskørs sprudlende spil blev belønnet igen i 13 minut da Kathrine gør det til 2-0 og i 15 minut melder Cecilie sig ind med en scoring til 3-0. Alle pigerne leverede en flot indsats og deres konstante pres bliver belønnet i 33 minut hvor Mette gør det til 4-0 som også er stillingen ved halvleg.
Da dommeren fløjter op til 2 halvleg viser SB&I atter Strøby hvor (Mester)skabet skal stå og efter 1 min. spil gør Mette det til 5-0 og i 41 min. er hun igen på pletten og gør det til 6-0.
Strøbys piger har ikke meget at byde ind med og i 46 minut slutter Amilla målfesten af med at score til 7-0.
Dagens kamp bød også på en debut til Caroline fra 2 holdet og hun viste sig værdig til Johns tillid og spillede en flot kamp hvor hun faldt godt ind i holdets rytme og viste både sin hurtighed samt evne til at slå nogle gode indlæg, så hun bliver nok en spiller som det bliver interresant at følge. Som noget nyt stemte pigerne efter kampen om hvem der skulle være dagens spiller og det blev Mette Kimer. Præmien til dagens spiller var sponsoreret af Ransdam Clinique Wellness.
Dagens holdopstilling : Jeanet Hansen - Sabrina Fauerskov - Isabella Hansen - Nanna Andreasen - Camilla Petersen - Camilla Kiner - Amilla Knudsen - Cecilie Kiner - Mette Kimer - Amanda Rowland - Stephanie Lam - Caroline Larsen - Ida Martinsen og Kathrine West. Pigernes næste kamp er torsdag 23/8 på udebane mod Væggerløse.

Referent: John